Kenneth G. Wilson | |
---|---|
Født | 8. juni 1936 ![]() Waltham, Massachusetts, USA ![]() |
Død | 15. juni 2013 (77 år) ![]() Saco, Maine, USA ![]() |
Dødsårsag | Lymfeknudekræft ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harvard Universitet, California Institute of Technology, Harvard College, George School ![]() |
Elev af | Murray Gell-Mann ![]() |
Medlem af | National Academy of Sciences, American Academy of Arts and Sciences, American Philosophical Society, American Physical Society ![]() |
Beskæftigelse | Pædagog, universitetsunderviser, fysiker, teoretisk fysiker ![]() |
Fagområde | Teoretisk fysik, fysik, kritiske fænomener ![]() |
Arbejdsgiver | Ohio State University, Cornell University ![]() |
Elever | Michael Peskin ![]() |
Kendte værker | kritiske fænomener ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannie Heineman-prisen for matematisk fysik (1973), Dirac-medaljen (IUNSW) (1989), Guggenheim-Stipendium, Eringen-medaljen (1984), Josiah Willard Gibbs Lectureship (1980) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Kenneth Geddes "Ken" Wilson (født 8. juni 1936, død 15. juni 2013[1]) var en amerikansk teoretisk fysiker og pioner inden for brug af computere til brug for forskning i partikelfysik. Han modtog nboelprisen i fysik i 1982 for sit arbejde med faseovergange, der har givet bedre viden om eksempelvis når is smelter og svag magnetisme. Det blev beskrevet i hans fundamentale værk om renormaliseringsgruppen.